Behandlingspsykiatrien, Region Nordjylland

Målgruppe

Behandlingspsykiatriens primære opgave er jævnfør specialevejledningerne for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri udredning og behandling af psykisk sygdom. Psykiatriens målgruppe er helt overordnet patienter med følgende lidelser:

  • Organiske psykiske sygdomme
  • Misbrugsrelaterede psykiatriske sygdomme
  • Skizofreni og andre psykoser
  • Affektive lidelser (Mani og depression)
  • Angst- og tvangslidelser
  • Psykisk betingede legemlige symptomer og belastnings- og tilpasningsreaktioner
  • Spiseforstyrrelser
  • Personlighedsforstyrrelser
  • Seksuelle afvigelser
  • Psykiske sygdomme hos oligofrene (psykisk udviklingshæmmede)
  • Gennemgribende udviklingsforstyrrelser
  • Psykiske udviklingsforstyrrelser opstået i barndom eller ungdom
  • Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser i barndommen: Hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD), adfærdsforstyrrelser, emotionelle forstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser og Tourette Syndrom

Hertil kommer opgaver i forhold til retspsykiatri og selvmordsforebyggelse.

Psykisk sygdom kan variere fra en lettere og kortvarig sygdom til mere langvarige og kroniske forløb. Vurderingen af om en patient tilhører Psykiatriens målgruppe er baseret på en konkret vurdering af sværhedsgrad, kompleksitet mv.

Kompetencer 

Viden om:

  • Psykiatriens behandlingstilbud
  • Psykiatrisk behandling
  • Psykiatrilov og behandling i rammen af psykiatriske særforanstaltninger
  • Voldsforebyggelse og konfliktnedtrapning

Kontaktoplysninger

Lægefaglig direktør Tina Gram Larsen
Mail: tigl@rn.dk

Ved henvendelse bedes der fremsendes en forhåndsbeskrivelse via mail, hvori ønsket om rådgivning specificeres, jf. ”Aktivering af en situationsbestemt task force”.